Trioen 'Hymn to Freedom'
Torsdag den 27/2, kl. 19.30 i Hobro Kirke


Hammond-organisten Niels Ole Sørensen - en hovedkraft gennem mange år i nordjysk jazz - har sammen med basunisten Steen Nicolaj Hansen fra DR Bigband og Esben Laub von Lillienskjold på trommer dannet trioen Hymn to Freedom. Her bliver negro spirituals og andre kompositioner med samme stemning genstand for inderlig, velswingende jazzfortolkning. Det bliver en intens oplevelse i Hobro Kirkes smukke kirkerum med den vidunderlige akustik. Koncerten arrangeres i samarbejde mellem Jazz Hobro og Hobro Kirkes Menighedsråd. Billetter købes på himmerlandsbilletten.dk eller ved døren. Samme priser som ved Jazz Hobros øvrige koncerter (Medlemmer: 120 kr. Ikke-medlemmer: 150 kr.)